Så er der igen SuperDivi - en divisionsturnering for spejdere i Absalon Division (København).
På divisionsturneringen dyster man mod patruljer fra de andre grupper i en række spejderdiscipliner, både klassiske, sjove og kreative.
Det gælder om at være bedst, hurtigst, dygtigst - og frem for alt at gøre det hele sammen i patruljerne med godt sammenhold og masser af sjov.
Vi er udendørs hele weekenden og sover i telt - så pak efter vejrudsigten. Du skal have madpakke og drikke med til fredag aften.
Weekenden foregår på Gurredam Spejdercenter (nær Helsingør), men vi mødes ved Valby Station fredag klokken 17:00 og kommer hjem samme sted søndag ca. kl. 14:30-15.